Hvadenten det drejer sig om rydning af kirke eller ungdomshus – opløsning af ulovlige demonstrationer – pacificering af fodboldbøller – eller tilsvarende ulovligheder – som det er ordensmagtens opgave at varetage – er der én part, som i alle tilfælde bliver gjort til syndebuk. Nemlig politiet selv. Skulle man tage demostranter, der er på kant med loven. og andre lovbryderes udsagn for pålydende, så starter enhver handling altid og typisk med politiets tilstedeværelse.
Man får uvilkårligt det indtryk, at vort politi består af en samling personer, der ser en opgave i at skabe så megen uro, som muligt for befolkningen – og er besat af en næsten dyrisk lyst til at gejle enhver situation op.
Men er det ikke tværtimod solide familiefædre, der hver dag går til deres utaknemmelige dont med fredelige intentiatione, ligesom alle andre mennesker?