Nu ser det ud til, at krisen også har ramt Danmark på et af de mest følsomme områder – i sportens globaliserede verden, endda i selve sportens sjæl – i fodboldverdenen. Det er bedrøveligt, at det nu er kommet dertil. Danmark røg definitivt ud af VM – med nederlaget til Japan. Nu har vi i årevis kunnet se, at Danmark på adskillige områder er krøbet længere og længere ned ad skalaem på mange områder i sammenligning med andre lande, som vi ikke tidligere ’sammenlignede os med’. Men det har simpelihen givet nogle alvorlige rifter i vor patriotiske selvforståelse at det nu er kommet til selve nationens folkesjæl. Det havde man nu aldrig forestillet sig. En sådan begivenhd går ind i enhver borger – selv til den passive sportsentusiast foran TV’et. Årsagen til nederlaget drøftes. Var det ikke urimeligt, at vi tabte – vi er da ellers så gode. Det er de samme asiatiske lande, der hidtil kar nøjedes med at erobre vore arbejdspladser – nu hugger de min sandten også vort VM-håb
Jeg skal ikke postulere, at der er en sammenhæng mellem den tabte VM-værdighed og det forhold, at vort land daler nedad i flere globale sammenligninger. Men måske er der en pointe. Hvis man er på toppen. så har man to muligheder – nemlig at slås for stadig at beholde førerpladsen – eller slappe af, og så er man allerede på vejen nedad. ’Har man toppet, må man dale’, hedder det i en gammel salme. Det er fristende at hvile på laurbærrene, når man er kommet til tops, men konkurrenter slås ihærdigt for at erobre den samme førsteplads. Overdreven velfærd – eller valg af fritid og magelighed frem for hårdt arbejde – kan være en farlig cocktail for global konkurrence.