Socialdemokratiet og SF fremlægger nu det fælles skatteudspil, som de vil indføre, dersom de kommer i regering. Det er et ‘ægte rødt’ udspil – et klassisk omfordelings.forslag. Selskabsskatten skal hæves, der skal etableres en tillægsskat på de højeste indtægter – foreløbig for dem, der tjener mere end 1 mio – men mon ikke det bliver en ny skrue, der nemt kan drejes mod nye grænser.
Generelt set efterlader udspillet ikke en nytænkning for et Danmark, der i fremtiden må kæmpe hårdt for at bevare sin plads blandt verdens mest rige lande. Vi er i de senere ti år dalet fra en sjette til en tolvte-plads.
Forslaget er ekstremt venstredrejet for Socialdemokraterne. De må vist fornuftigvis passe på, at ikke SF løber med alt for mange af stemmerne. De radikale er principielt imod højere selskabsskat – men bankes eller lokkes sandsynligvis på plads med udsigt til ministerposter..