Dansk demokrati

  • af

I lederartikler og på weblogs drøftes for tiden ivrigt, om vort demokrati i den nuværende form er i stand til at stå sig mod de ganske anderledes ledelsesformer, som er dominerende i mange af de kulturer, som vi er naboer til i den globale verden.

Vel er der åbenlyse ulemper ved vort demokrati – det fungerer tungt og langsomt over for ændrede forudsætninger.Måske vil der kræves justeringer i fremtiden. Nok er beslutningsprocesser langsommelige og komplicerede. Der kan nævnes utallige beslutninger, der trækkes i unødvendigt langdrag.

 Men er ikke det faktum, at alle partier kæmper mod hinanden på en ganske snæver midterbane, udtryk for, at demokratiet i Danmark i udstrakt grad har udjævnet forskelle i befolkningsgrupperne.

 Ærligt talt: nok er vi fra tid til anden kritiske over for vort demokrati, men vi ønsker ikke, at det skal udskiftet med en anden styreform.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *