Når man kigger tilbage over sin tilværelse, kan man vitterligt nok undre sig over, at man er kommet nogenlunde helskindet igennem livet. Hele ens livsforløb har jo været garneret med en uendelig kæde af kriser.
Lige fra jeg blev født, har der været kriser. Det startede med internationale kriser på den økonomiske front, Landmandsbankens krise og arbejdsløshedskrise. Så fulgte den krisefyldte tid under 2. verdenskrig med alle de ‘underkriser’, der fulgte med. Afslutningen af krigen gav plads for nye kriser i form af ‘kold krig’. Så kom ungdomsoprør som udfordrede velfærdsstatens krise – efterfulgt af den første oliekrise. Det var også en krise, da Danmark økonomisk set var ved at køre ud over afgrunden.
Flere kriser længere fremme er vi nu nået til atter en oliekrise, bankkrise, klimakrise og finanskrise.
Heldigvis må vi ikke glemme den ældgamle sandhed, som kineserne udtrykte med to skriftstegn, når de skriver ‘krise’. Det første tegn beskriver den negative del, ‘fare’- mens det andet peger positivt på ‘nye muligheder’. Kriser kan i det lys også ses som sundhedstegn.