Står man for at vælge sig levevej, er det sikkert nok en god idé, at finde et job, der ligger nær – og helst højt oppe i – en pengestømnings rute. Det synes meget tydeligt, at de erhverv, der administrerer andre foks penge, er de mest attraktive. Se på bankerne. Når en bankledelse skuer ud over de indbetalte kundeindskud, spørger den vel fornuftigvis sig selv: “Hvor stor del af den sum, kan jeg belønne mig selv med?”. Kunderne gør jo ingen indsigelser, og de får så udbyttet af resten med renter og risiko. Fagforeningsbosser vurderer deres indsats på tilsvarende vis. Som forsvar for disse handlinger peger de selv på deres uundværlighed og specielle unikke evner.
Købmænd og andre folk, der har med handel at gøre, har generelt kunnet skaffe sig bedre kår end det omgivende samfund. På landet var købmanden som regel en af de mest velbeskåede i lokalsamfundet.
Det svarer måske til, at man i ældre tider, hvor man benytttede vandmøller som drivkraft helst skulle have sin mølle placeret så højst oppe i vandstrømmen som muligt – der, hvor vandkraften var stærkest.