Det var en urolig nat. Med få minutters mellemrum skar et fløjtepift gennem den sædvanlige nattestilhed i soveværelset. I forsøg på at få lyden til at forstumme, deporteret jeg alle telefoner, klokradioer og andet elektronik, men lige meget hjalp det. Jeg måtte falde i søvn med dynen tæt pakket ind over hovedet. Det gjaldende pift var slemt – men værre var det næsten at vente på det næste. Forst i morges opdagede jeg den formastelige fejlkilde. Det var den 15 års gamle og totalt forglemte røgalarm i loftet, der kaldte på et nyt batteri. Jeg havde ikke troet, at den var aktiv efter de mange år. Nu har jeg med sød familiehjælp og nyt batteri de bedste forudsætninger for en god nattesøvn.