Når man cykler en tur sådan henad den tid, hvor folk kommer fra arbejde, ser man mænd i afstressningsfasen blive kærligt modtaget af deres hunde. Øjensynligt er hunden er det eneste væsen, der til bunds forstår de trængsler, som vi stakkels menneskers har tilkæmpet os. Straks ved den trætte mands hjemkomst finder hunden solidarisk sit ‘udgangstøj’ frem og tager kærligt sin udkørte herre ved snoren. Ind og ud ad villaveje og op og ned ad skovstier går turen. Til begges tilfredshed. Han får lagt en trættende arbejdsdag bag sig – og hunden får lettet sin dagfyldte blære.