Min friske ven og kammerat i Søllerød fortalte mig, at han går med planer om en pilgrimsfærd fra Leon til Santiago de Compostella i maj måned. Det er en vandretur med rygsæk på ca. 250 km. Han er allerede så småt begyndt at træne på traveture med bagage på ryggen. Pilgrimsfærden er en hel individuel tur, hvor man overnatter i tilfældige herberger på vejen. Han regner med dagsrejse på ca. 25 km om dagen – men det kan gøres helt efter behov. Jeg foreslog ham, at han som led i forberedelserne kunne tage randslen på ryggen og trave ud til mig. Det er en distance på ca. 15 km. Det hele lyder som et spændende projekt – ikke mindst i lyset af, at han netop har passeret de 78 år.