Besøgte Hørsholm Sygehus kl. 09.00 for forundersøgelse for brok. Kom ind til tiden. Journalen fra Frederikssund vedr. dupuytrens’en var planmæssigt i journalmappen, så de to operationer behandledes i denne fase under ét. En sygeplejeske styrede forløbet – ellers blev brokken undersøgt af en læge, og en narkoselæge vurderede min evne til at overleve bedøvelserne – begge operationer udføres under fuld bedøvelse. Begge læger var kvindelige og af fremmed herkomst. Min helbredstilstand var ok – ligeledes blodtryk 155/81.
Operationsdagen for brok er sat til fredag 19.12.03 kl. 12.00. Jeg skal hentes af voksen person, og der skal være en person hos mig om natten. Jeg står på venteliste, hvis der bliver et tidligere tid pga. afbud. Dagen er måske nok lidt ubelejlig op mod jul – og på dagen for julefrokoster. Det borger sikkert for et muntert operationsteam. Men ellers skulle man hen midt i januar. Selve operationen varer ½ time – efter et par timer er man vågen og kan efter en hvilestund afhentes. Klinikken lukker kl. 17
Jeg valgte, at få foretaget brokoperationen først, så hånden bliver først til januar. Datoen kan pt. ikke oplyses, da det er lægen fra Frederikssund, der skal operere. Der vil tilflyde nærmere besked.
Så nu har jeg igen en lilleflig af frihed, som jeg vil nyde i det fine efterårs-solskins-vejr.