Søndagen startede med middagsforberedelser. Jeg er ekspert i at ondulere vindruerne til frugtdesserten, så det blev som vanligt betroet mig. Heldigvis var der ikke sten i denne gang. Og så – lige med ét – klokken ét – strømmede gæsterne ind.

Foxy – det eneste firbenede væsen i Affertsholtklanen – foretog – vanen tro – en grundig gennemgang af alle husets tilgængelige rum og kroge – som nogen bombehund – for at sikre sig, at alt er sikkert og i orden.

Snakken gik livligt og utvunget. Lene blev et slags midtpunkt. Det er første gang, hun blev præsenteret for den del af familien – og for Foxy. Det så nu ud til at både hun og ‘familien’ kom over premieren uden skrammer.

Kristian er glad for sit job hos DISA. Lene, der er sygeplejerskeelev tog vores blodtryk. Mit var 150/85 – det er vist normalt.

Aftenen sluttede – som sædvanligt under sådanne omstændigheder – i viskestykkets tegn.