Jeg er nu atter hjemme hos mig selv i Allerød igen.

I wekenden læste jeg bogen “Hvem har flyttet min ost?”. Jeg pløjede mig igennem den med største fornøjelse – og jeg tror endda, at den har sat noget i gang hos mig. Den handler på en enkel, pædagogisk måde om at være indstillet på forandringer – i jobsituation og i privaten. Også i min jobløse tilstand har man brug for at opsøge nye muligheder og forandringer.

Som nu i dag hvor jeg kørte hjem fra Ebeltoft. Jeg plejer at tage den slagne landevej, som forlængst har opbrugt sine spændingselementer og seværdigheder. Nej, tænkte jeg, der må forandringer til. Du må ud i labyrinten og se, om der ikke er andre oste på vejen. Som tænkt, så kørt. Jeg forvildede mig på små, smalle Marguriteveje. Der var masser af små oste og landsbycharme. Nogle af vejene førte vildt – ja af og til havnede jeg på blinde veje ude ved fjorden. Men alligevel kom jeg til byer med større osteindhold – som Osted og Ostrup. Ja, jeg kunne have blevet ved – og så var jeg vel til sidst havnet i Ostende.

Nu er det op til Herdis at læse bogen. Det er måske nok lidt farligt. For tænk, hvis hun fandt ud af, at hun alt for længe er blevet hængende ved en gammel.. . Nej den tanke tør jeg ikke tænke til ende! ”Hvem har flyttet min ost?” er skrevet af Spencer Johnson og udgivet på Børsens Forlag.