Dagen begyndte med tåge. Det var nærmest isnende at tage ud på den daglige morgencykletur. Men midt på ruten – ude i skoven – brød solen endelig igennem – som en varm og kammeratlig hilsen fra naturen. “Som den gyldne sol frembryder”, som Kingo i sin tid skrev.

Dagen kulminerede i en middag hos Drejøfamilien. Hyggeligt og opbyggeligt som altid. Henning fulgte med hjem til mig og ordnede diverse ting i mit privat IT-regi. Jeg må erkende, at man skal – og kan – lære så længe man lever.