Spring til indhold

Champagne

Jeg fik af min søn og svigerdatter en flaske champagne af mærket ‘Gul Enke’. Den tog jeg med til Ebeltoft. Giverne havde haft den liggende i depotet i mange år – og regnede sandsynligvis med, at kraften var gået af den – ligesom af farfar’en, der også er af fortidig herkomst. Men hvad ser man? Proppen springer op med et knald – der kan være Champagnegaloppen værdigt – og den perlende drik stråler i de tvende glas. Champagne betyder godt humør og lyst livssyn på tilværelsen – for Herdis – og også for farfar. Vi er enige om, at melde os som faste aftagere af alle gamle ‘Gule Enker’ fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *