Herdis og jeg tog bilturen fra Allerød til Ebeltoft ‘neden-om’. På vejen besøgte vi Sct. Bendts Kirke i Ringsted med de interessante kongegrave fra Middelalderen. Det var som at opleve et historiens vingesus, når man kunne iagtage jordiske levninger fra de royale forfædre. Kirken dannede i et par hundrede år efter 1150 rammen omkring kongelige begravelser, og man fik repeteret navne som bl.a. Knud Lavard, Valdemar den store, dronning Dagmar og Valdemar Sejr.
Også de to-spirede Fjenneslev Kirke ville vi aflægge et besøg, men her var desværre lukket om mandagen.
Turen skete ellers i kraftigt bygevejr.