Denne dag – for 59 år siden – ringede mine forældres telefon, Nora 4618 vega, med besked til mig om, at jeg omgående skulle give møde på elværket på Finsensvej. Jeg greb cyklen og drønede af sted med min stålhjem i en pakke på bagagebæreren. Dér fik vi udleveret armbind og våben. Det sidste var det nu småt med og i det lys førte det heldigvis ikke til kamphandlinger. Indkaldelsen varede i et par måneder og indebar en del af de opgaver, som fulgte i kølvandet på besættelsen.
I 3/4 år havde jeg været medlem af en militærgruppe inden for Frihedsbevægelsen, Frederiksbergbatallionen. I skovene nord for København trænede vi ihærdigt med kampøvelser, og på Duevejens skole på Frederiksberg dyrkede vi ugentligt ‘motion’.
På en måde var opkaldet den 4. maj højdepunktet på adskillige måneders træning.
I dag var jeg sammen med ‘gutterne’ på en sejltur på Lyngby Sø til Sophienhøj, hvor vi så en maleriudstilling med værker af meget moderne kunstnere. Leif serverede en ekstraordinær fin frokost – og vi glædede os over at hans Birgitte var kommet over sin skade med den beskadigede halshvirvel.