Spring til indhold

Menighedsrådstur

  • af

Den årlige skovtur gik denne gang til Horsens, hvor vi skulle have besøgt Horsens Tugthus. Dette besøg blev dog aflyst og erstattet med et besøg i Horsens Klosterkirke. En interessant, gammel kirke, som og i 1800´tallet er blevet så grundigt restaureret, at det er gået ud over væsentlige overleveringer fra den ældste tid.

Derfra gik turen til Odense, hvor Sct. Knuds Kirke – domkirken – blev introduceret af en kvindelig præst, som for et par år tilbage havde embede i Dråby ved Ebeltoft. Bemærkelsesværdig er den imponerende altertavle med billedskærerarbejdet af danskeren, Claus Berg. Den interessante omvisning omfattede også de bevarede skeletdele af Knud den Hellige og hans bror, Benedikt, der begge blev dræbt i kirken i år 1086.

En gedigen frokost blev sat til livs i restaurant `Den grimme Ælling´. Efterpå gik turen hjemad med en kaffepause i den idylliske Norsminde Kro, der ligger mellem Odder og Århus.

Som sædvanlig var den en dejlig udflugt sammen med rare mennesker. Det bliver nu sidste gang, vi deltager i den slags årlige udflugter, da Herdis ikke opstiller til det kommende menighedsvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *