Med lånt ørnenæb og unormalt kampmod gik jeg løs på laurbærbuskene i gårdhaven. Og at Indsatsen ikke har været forgæves ses af den store bunke grene, som nu venter på at blive kørt bort til containerpladsen. Mærkværdigt at disse planter kan vokse så enormt på det minimale stykke jord, der er mellem fliserne. Stærk storm og begyndende regn satte en stopper for projektet, inden buskene blev klippet helt ned til roden.