I Allerød har det rigtigt stået i rævekagernes tegn. Først fornam man, at valgets stemmesluger, den hidtidige, konservative borgmester kunne fortsætte i stolen. Han fik flest personlige stemmer. Et sammenrend med en del mindre partier fik dog over natten peget på en Venstremand til borgmesterposten. Men allerede den følgende dag forelå der en ganske ny konstellation, hvor større partier havde drøftet mulighederne for det fremtidige samarbejde i byrådet. Ud fra disse drøftelser blev den forrige, indgåede aftale ophævet, hvorefter borgmestertitlen gik til Socialdemokratiet.
Skulle der dermed være sat punktum for de politiske rævekager?
Allerød har i meget lang tid været konservativt ledet. Skulle den nu blive socialdemokratisk?