Spring til indhold

Mathias

  • af

Det er rart, når man hører, at det går godt for Mathias i skolen. Fra forældremødet beretter moderen og faderen, at de har fået gode lovord med sig hjem. Det varmer også helt ind i den gamle farfars hjerte.

Jeg var i aften til koncert i Frihavnskirken. I parentes må jeg tilstå, at jeg aldrig har hørt, at der fandtes en kirke med det handels-maritime navn – men det er en ganske nydelig lille kirke beliggende i Willemoesgade på Østerbro. De to kor, Vox Absona og Vartovkoret, havde slået sig sammen om en opførelse af Gabriel Fauré’s Requiem og ‘Cantique de Jean Racine’. Begge værker er gamle kendinge, som det altid er rart at høre fra tilhørepladserne. Det var en god koncert – måske lidt vel kraftig orgelledsagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *