Nostalgi-møde

Jeg inviterede mine brødre til en ‘Nostalgi-frokost’. Vi fik ordentlig kulegravet i fortiden – ikke mindst med udgangspunkt i de fotografier – nogle meget gamle og for mig ukendte – som blev medbragt. Det var en hyggelig eftermiddag, som startede med frokost baseret på sild, røgede ål og blodpølse m.m.. Alderdommens skavanker er ved at blive kendelige for os alle tre i brødre-gruppen. Som eksempel glemte Jørgen sine briller – og Bent kunne oplyse om en diagnose, han havde fået stillet: ‘Tandhjulsrigiditet’. Skønt den omtalte sygdom – med den meget tekniske betegnelse – er alvorlig nok, mente Bent dog, at den næppe kunne henføres til hans fortid som lærling i gearafdelingen på Valby Maskinfabrik. Jeg glemte selvfølgelig at fotografere selskabet for at forevige det for eftertiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *