Jacub Jan Ryba’s jule- og hyrdemesse er komponeret i tiden, hvor en anden stor komponist levede, nemlig Mozart. Musikken er meget identificerbar med datidens musik. Julemessen er et ‘must’ ved juletid i Tjekkiet og er også ved at vinde indpas herhjemme på grund af dens lette, melodiske og medrivende musik. Det er et – noget enfoldigt – hyrdespil, der beskriver hyrdernes besøg hos det nyfødte Jesusbarn i Betlehem i alle faser.
I dag havde vi generalprøve på værket i Mantziussalen i Birkerød. Koncertens andet værk er Weyse’s Julemesse ‘Jubler. o, jubler’. Et værk med en ganske anden stemning.
Koncerten afholdes den 5.12 kl. 20 i Birkerød og i Helsingør den 9.12.
Anne og Henning havde indbudt på hyggemiddag serveret på de kongelige middagstallerkener. Det gav tillige anledning til en prøvesmagning af Anne’s og Mathias’ pebernødderesultater.