Turen gik i dag med bus til Ebeltoft.
Forleden bemærkede Herdis og jeg et stort antal målebrønde i skovarealet sydøst for Ebeltoft. Nysgerrige som vi er skrev vi en mail til amtet for at få rede på sagerne. Det har nu resulteret i en diger rapport over projektet, der drejer sig om afværgeboringer fra tidligere – nu nedlagte – lossepladser i området. Der er fare for at urenheder kan forurene Ebeltoft’s drikkevand, da vandværket ligger meget nær det forurenede område.
Det er et interessant materiale, selv om vi naturligvis ikke kan forstå alle detailler. Men vi har fået udvidet vort ordforråd ganske betydeligt med en række tekniske gloser, som f.eks. slæbegeoelektrik, drænsystemer og pumpestrategi. Vi vil nu følge ‘arbejdet i marken mere intenst.