Så er Herdis rejst hjem igen – efter et par forrygende og skønne dage. Jeg er ladt ‘jenne’ tilbage.
Det er som om en mindre tornado kommer forbi, når man lejlighedsvis får et sådant pigevæsen på besøg. Alle de daglige gøremål må henligge til bedre tider. Juleposten får man heller ikke fået tid til dvæle ved – før nu – efterpå.
Men jeg ser nu til min glæde, at der er kommet en jule-mail fra Mike i Canada. Det er fint, at min weblog – gennem ham – når så langt, at den kommer til hans forældre – min fætter Carl og hans kone, Zenia, i Richmond Hill.
Min bror, Jørgen, og jeg taler ofte om de dejlige dage, vi havde hos dem for et par år siden. Det kunne have været skønt at være til juleaften hos dem og deres dejlige familie.
Og dog – når man så gennem Mike’s mail erfarer, at temperaturen er -20 grader, så kølnes den aktuelle interesse en kende. Her er det dog 4-5 grader plus – skønt gråt og diset. Men trods temperatur- og tidsforskelle går vore tanker er i Canada – med gode juleønsker.