Jeg ved ikke, hvad der hidtil – i det sidste halve år – har afholdt mig fra at cykle ad den gængse vej til Hillerød. Monstro en fobi?
Hvorom alting er, så tog jeg mig selv i nakken og cyklede til Hillerød ad de gammelkendte veje og stier – i det ekstremt fine solskinsvejr. Forsynet med vand inden- og udenbords.
Jeg kunne bemærke, at intet i naturen havde taget skade af mit uheld. Græsset var lige grønt og bakken op til ‘stedet’ var lige stejl. Intet var forandret.
En sådan tur til Hillerød i januar i strålende sol er uforlignelig – også selv om bagdelen blev noget øm. Det er nu mest fordi, den er sparet for cykelsadlen i for lang tid.
Efter et kort besøg på det velassorterede bibliotek gik turen atter promblemløst hjemover og kunne føre 23 km til kørselsstatistikken.