Operahusets aldrende arkitekt, Henning Larsen, går i en bog voldsomt i rette med Operaens bygherre, Mærsk Mc-Kinney Møller, på grund af sin utilfredshed med samarbejdet. Trods aftale om udtaleforbud kritiserer han nu voldsomt skibsrederen for diktatorisk indgriben i projektet. Han tager bladet fra munden for at forsvare og trøste sit eftermæle, siger han. Han glemmer fuldstændig, at han blev antaget til at være byggeriets arkitekt uden konkurrence, og således må rette sig efter bygherren. Man spørger sig uvilkårligt om, hvorfor han ikke sagde helt fra i tide, hvis han ikke kunne få sine idéer igennem – i lighed med Sydney-operaens skaber, Jørn Utzon.
Så fik en glad Connie Hedegaard sin nyoprettede klima-kommisærpost i EU. Det var lige hendes ønskestilling – såvel arbejds- som lønmæssigt. Det skal nok blive et hårdt arbejde – op ad bakke – med at få det nye område placeret i imellem de eksisterende kommisærområder. Tilsyneladende fik hun ikke den forventede næstformandspost.