Det ser ud til at være mottoet her.
Asta og Gerner har meldt deres ankomst i eftermiddag. Bent og Jørgen agter at komme i morgen, torsdag. Det er utroligt, at nogen kommer forbi dette fjerne sted. Jeg er bestemt lykkelig over, at jeg har en snor til omverdenen.
Asta og Gerner var her på besøg. Det gav en ekstra omgang gåtur med stokken. Jeg må jo endnu ikke gå uden ledsager, da det stadig er galt med balancen. Gerner fremsagde et eftertænksomværdigt ordspil: ‘et godt helbred er kronen på den raskes hoved – som kun den syge ser’.
Torben ringede for at høre min stemme. Vi meddeler os ellers flittigt på e-mailen.
Henning ringede med hilsener fra Drejøvej. Mathias er lidt sløj i halsen. De kommer i morgen. Herdis ringede ved aftenstide – hun går til H. C. Andersen-foredrag i aften.
Oversigt over en overstået sygehusbehandling kaldes en epikrise.