Blandt erindringer fra de tidlige år var der et særlig yndet legeområde, som vi børn satte stor pris på. Det var ved Ladegårdsåen, der dengang løb som en bred, åben å langs Ågade. Her var der frit spil for fantasi, fiskeri og badning.
Som nabo til åen, var der en spændende etagebygning, som vi kaldte `Linoleumshuset´, fordi den fuldstændigt var muret op i et stramt mønster med gule og røde mursten. Det gav hele bygningen et udseende i lighed med et linoleumsgulvtæppe.
Huset blev bygget i samme periode, som vort hjem i Struenseegade – og af samme arkitekt, Povl Baumann.
Jeg ser nu – i 2009 – at bygningen stadig kaldes `Linoleumshuset´ og at den ydermere er indstillet til fredning pga den særlige kunstneriske-, kvalitets- og håndværksmæssige udførelse. Nu er åen væk – den er blevet rørlagt – og Ågade er blevet omdannet til en vigtig og trafikeret motorgade ind til Centrum.
`Linoleumshuset´ står stadig markant på sin post og vidner om professionelt og dygtigt murerhåndværk. Hver dag passerer tusindvis af bilister den interessante bygning.