Sneen drysser stille ned over det gamle, idylliske bondehus på den anden side af vejen over for sygehuset. Det er den skønneste udsigt, jeg har. Bondehuset er første del af sygehuset og har også senere fungeret som jordemoderbolig.
Jeg nyder at stå stille og ensomt op på værelset og klare mine fornødenheder selv. Jeg øver mig i at blive morgenmand, som er nødvendigt i den kommende uge, hvor jeg skal møde tidligt til svømning. Det giver også ro om morgenmaden, hvor müslien kan nydes i god ro og orden.
En god snak med spisekammerat, Bent, og hans nevø – sidstnævnte har et tømrerfirma i Hornbæk.
Henning var her og gennemprøvede, om der skulle være lokalt netværk. Det var der ikke. Til adspredelse havde han Søndagsberlingeren med. Han kom også med fotos af det nye plankeværk. Fint arbejde! Han bivånede mine ‘privat-øvelser’ på gangen.
Og så til lut den afsluttende telefon-godnatsnak med Herdis