Lørdag morgen. Noget nyt at glæde sig til. Både at se sit hjem igen – og spise hos Anne og Henning med kniv og gaffel. Nu kl. 14 kommer min tålmodige pige, Herdis, og fører mig til begge glædesstunder.
Mærkeligt nok. Tiden går langsommere, når man skal til et eller andet. Lige som juleaften. ‘Juleaftensyndronet’, om man må sige!
Og glæden stod mål med forventningen. Det korte besøg i mit hjem med Herdis-nyvaskede vinduer. Det hele skinnede rent og smukt. Og det nyopsatte plankeværk i netop den farve, som vi bør tilstræbe i fremtiden. Ja, turen heroppefra i dagslys og solskin – den er også dejlig.
Besøget hos Anne, Henning og Mathias forløb fint med en vinløs lasagne som omdrejningspunkt. Lene og Kristian var kommet på deres Københavnerbesøg. De skal bo to nætter hos mig. Både på Drejøvej og hjemme hos mig selv gerådede jeg mig temmelig godt uden Rollator både på det jævne og på trapper – om end det ville være noget besværligt i det daglige liv. Tak for en dejlig aften med hjemkørsel til døren i Esbønderup.
Mættet af gode indtryk blev jeg modtaget her med aftenskaffe og bolle.