Sjældent er der snevejr så længe som i år. Det kommer mig meget på tværs i mine bestræbelser for at komme ud at bevæge mig på de ‘åbne vidder’.
Efter at jeg var i Esbønderup har jeg tit tænkt på episoder dér. Kærligheden trivedes også blandt de indlagte. Skønt man kunne synes, at det med de fysiske svagheder kunne se umuligt ud. Jeg kom Stefan Zweig’s bog ‘Hjertets utålmodighed’ i hu. Den handler om en ung officer, der af en pågående far binges ind i begyndende kærlighedsforhold til dennes datter. Det viser sig senere, at datteren er lam fra hoften og nedefter. Der er en henføring til ‘1001 nats eventyr’ om ynglingen, der på vejen møder en lam olding, der beder om hjælp. Aldrig så snart ungersvenden tager ham op, før oldingen – som viser sig ar være en ond ånd – en ‘djiin ‘ – pisker på ham og regerer ham resten af livet.