Ovenpå den normale opvarmning med med gå-bånd og ro-maskine, var jeg til eksamen ude på gangene. Det var med at vende sig på stedet, stå på et ben og andre øvelser – altsammen på tid. Særlig krævende var træningen med at gå så hurtigt og langt man kunne på 6 minutter. Jeg klarede 360 m – det må svare til 3,6 km i timen – ikke så dårligt endda.
Bagefter inviterede hun på stavgang ud i det vildsomme terræn bag Lynge. Vi var oppe på de høje bjergtoppe ved de store grusgrave. Det er vitterligt et rigtigt bjerglandskab – skabt af afrømningsmaterialerne fra grusgravningen, Der er en herlig udsigt deroppefra. Så jeg skal love for at stavene blev benyttet til det yderste – både op og ned af stejle bakker. Rigtig terræn-tur!