Så er de liggende Kohl-gæster afrejst på deres videre færd mod barnebarnets dåb på Østerbro. De kom som aftalt i aftes ved 22-tiden og har jo kun været her for at sove. Det hele er gået ovenud uproblematisk, og de har ordnet alt selv og ryddet op, så alt er faktisk mere skinnende, end inden de ankom. Og det siger ikke så lidt, for jeg havde gjort mig usædvanlig umage. Men jeg har ikke fået lov til overhovedet at røre en finger under besøget.