Vi havde en fin familietur til Jylland. Det er fantastisk at hele det puslespil, som blev tilrettelagt i sidsre øjeblik, kunne gå op i en højere enhed. Henning og Gunnar, som de inkarnerede flyveentusiaster, de er, fik set AirShowet. Ellen fik besøg af Anne og Mathias, og jeg fik en hyggelig og belærende sommersøndag ud af det – og fik i tilgift masser af sund træning ude i den fri natur.
Sjællandsholdet mødte Gunnar fra Nørresundby i byen Thorning, hvorfra vejene fordeltes mod nord og vest. Mon det var af reverens til Socialdemokratiets nye formand, at netop denne by blev valgt tll ‘at skifte heste. i vadestedet.
AirShow’et var nok ikke så spektakulært, som det var set tidligere. Men det skyldtes vel nok i første række den tragiske flyulykke, der dagen i forvejen kostede to piloter livet.
Men flot formationsflyvning og dygtig kunstflyvning var af samme gedigne karat, som oplevet tidligere. Og man imponeres hver gang.