Det har været gavnligt og væsenligt for mig at bo under de forhold og de lokaliteter, jeg har her i Røglevænget. Mit et-plans-hus har været ideelt for en gangbesværet stakkel – som mig – at komme rundt i lige fra starten af handicap-perioden. Men også den ydre bebyggelse med det tildels lukkede vejmet har været ideelt og til stor nytte for genoptræningen.
De første spagfærdige vandringer blev foretaget rundt ad de ganske stille veje i de øde formiddagstimer – efterhånden blev kredsene gradis ufvidet til længere ture i nabokvarteret. Samme procedure blev gennemført ved træning med stok – og derefter med vandrestave.
Metoden er siden hen praktiseret med de forskellige transportmidler.
Jeg kan måske sige i lighed med digteren: ‘I Røglevænget har jeg rod, derfra min verden går!’