Spring til indhold

Vierø

Min afdøde hustru blev født med familenavnet Vierø. Hendes far var en af de 23 personer, der i 1905 allernådigst fik kongelig bevilling til at føre slægtsnavnet Vierø som erstatning for det hidtige ‘Andersen’.
Navnet Vierø stammer fra en lille, fynsk ø, der lå i Odense Fjord udfor Munkebo. Den blev inddæmnet i slutningen af 1800-tallet og indgår nu i Lindøværftets arealer. Øen har været beliggende, hvor værftes kæmpestore portalkran nu er bygget.
Initiativet til navneskiftet kom fra ‘fætter Anders’, der forblev ugift gennem hele livet. Han var bogholder i et københavnsk firma. og levede sammen med en ligeledes ugift kusine som husbestyrerinde.
Den oprindelige ‘stamfar’ til navnet var Anne Sophie Andersn, som var faster til nævnte Anders. Anne Sophie blev født på øen Vierø i 1849. Hun forblev ugift livet igennem, og navneændringen omfattede – foruden hende selv – hendes brødres og svogres familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *