Jeg var hos lægen i dag og gennemgik de obligatoriske discipliner med rørighed, hørelse og syn. Jeg havde – som ved de tidligere lejligheder – set hen til dagen med en vis spænding. Det bliver man vant til, når man har passeret de 70 år.
Men jeg klarede alle prøverne ganske godt denne gang, og har erhvervet den tilstræbte lægeerklæring.
Samtidig fik jeg resultaterne fra blodprøven i tirsdags. Kolesterol ligger stadig lidt højt, hvorfor llægen anbefalede en højere dosis piller. Prostatallet ligger også lovligt højt, Han oplyste navnet på en uriolog i Hørsholm.
Det har været det allerfineste sensommervejr, og det har givet gode cykelture. Det er blevet til over 30 km.
Jeg kørte Mathias til Farum station i morges. Han skulle med skolen på en H.C.Andersen-tur til København. Til aften mødes jeg til middag med familien.