Willy Kok > Nytårsaften

Nytårsaften

  • af

Så er det årets allersidste dag. Traditionen tro fejres den sammen med et andet par, som er vores gode venner. Aftenen fejres på højtidelig vis. Damerne i fineste skrud, og mændene i smoking eller kjole og hvidt – og naturligvis med høj hat. Bordet er festligt dækket med Herdis’ udsøgte sans for fest og farver. Andægtigt lyttes der med champagneglas i hånd til dronningens royale hilsen til nationen.
Så går det ellers slag i slag med Herdis’ veltillavede fiske-middag – og Lis’ fantastiske is-dessert. Som aftenen skrider frem, bliver der god snak om tildragelserne i året, der går på hæld.
Hen mod midnat skal man naturligvis se ’90-års fødselsdagen’ – det kan måske snart blive ens egen – og så markerer rådhusklokkerne, at det gamle tiår er slut, og at vi tager med champagne hul på et nyt, og ønsker hinanden ‘Godt nytår’.
Der er tradition for, at vi fyrer få reketter af, ligesom en del nærmestboende venner plejer at komme forbi og ønsker godt nytår. På grund af vejrliget måtte vi dog tilbringe årets første timer uden disse gæster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *