Willy Kok > Ministerbil

Ministerbil

Jeg har altid troet, at det at få råderet over en ministerbil, var noget af det højeste man kunne opnå i denne verden. Frihed til at blive kørt, hvorhen man ville – uden at skulle ud i kulden og praje en Taxa på gaden, som andre dødelige må finde sig i. Jeg havde forestillet mig, at det var en slags ‘all inclusive’.
De fleste ministre har utvivlsomt også ment, at køretøjet skulle røres i tidsrummet mellem det første besøg hos dronningen ved tiltrædelsen og det senere – måske bratte – besøg ved afslutningen på stillingen.
Måske har bilerne med deres statelige chauffører ind imellem betjent ministrene med alle slags småtjenester. Mon ikke de har kørt ministerbørn i børnehave, hentet købmandsvarer – og hvad der ellers faldt for.
Nu klandres Bendt Bendtsen for, at han har fået bilen til at hente sit jagtgevær, da han fik tilbud på en hastejagt, Han havde øjensynligt glemt at tage bøssen med på arbejde om morgenen.
Jamen, har pressen da virkelig ingen forståelse for, at også en minister kan være glemsommelig – og man kan da ikke nedlægge vildtet med de bare næver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *