Willy Kok > Storm i Allerød og på Christiansborg

Storm i Allerød og på Christiansborg

  • af

I dag har det fra morgenstunden været et herrens stormvejr, der har hindret al unødvendig udkørsel med rollator. Altså en slags minusdag. Selv om det snart bliver kedeligt og ensformigt, at være indespærret indendørs, giver det dog ekstra mulighed for at følge det pulserende liv omkring 2o2o-forhandlingerne i Finansministeriet. Kristendemokraten Per Ørum forlod ved middagstid forhandlingerne, da han ikke kunne få sit krav om decentrale skadestuer imødekommet. Løsgængere Pia Christmas Møller, der er tidligere konservativ, stillede beredvilligt op og var indstillet på at skaffe regeringen det afgørende halvfemsindtyvende mandat.

En genudsendelse i DR 1 udsendelse ‘Kontanten’ udstillede en dårlig kundebehandling fra TDC’s FastTV, der har ‘opædt’ alle hidtidige fiberselskaber. De alarmerende beretninger om dårlig produktlevering og kundebetjening ryster ikke mindst en kommende bruger, som mig. Dog fik jeg netop i dag en længe ventet mail fra firmaet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *