Spring til indhold

Forberedelse

Vi skal til sølvbryllup i Århus i morgen og ville afhente de bestilte gaver hos henholdsvis isenkræmmeren og boghandleren. Uheldigvis var det lykkedes for begge de omtalte handelsfolk – med hver deres undskyldende forklaringer – at få solgt effekterne til andre kunder. Til gengæld fandt vi nogle fine ørreder, som efter en tur på grillen var et fint oplæg til en superb middag.

SafriDuo

I min søde søvn forgyldt med en fabelagtig drømmeverden fokuserer ‘kameraet’ pludselig på SafriDuo med al deres musicerende isenkram. Jeg linder på øjet for bedre at kunne nyde oplevelsen. Men i sammen moment brister drømmen, og man er nede på jorden igen. Det viser sig at være skraldemanden, der præsterer en larmende trommesolo ved hjælp af skraldebøttelåget. Tænk, klokken fire om morgenen. Det lykkedes ikke at få Safri’erne ind på scenen igen. På den stormfulde, isnende majdag tog jeg så… Læs mere »SafriDuo

Birthday

I dag var det min søn Hennings 44 års fødselsdag. Tænk, at det er så længe siden, Monna og jeg med stor forventning så frem til resultatet af vore anstrengelser. Flere gange før var det endt med aborter, så spændingen var stor. Jeg husker, at jeg aftenen før i al hast måtte køre Monna til fødeklinikken på Aalborg Nord. Efterpå kørte jeg en lang tur for at nervesystemet kunne falde i lave. Stor var glæden, da jeg næste dag på… Læs mere »Birthday

Relaxation

En dag med afslapning i de hjemlige omgivelser – med hvad dertil hører af hjemlige gøremål. Dejligt vejr – men sikken en blæst. Ikke egnet for længere cykleture – i hvert fald ikke den ene vej.

Home sweet home

Så gik det efter et par festlige dage retur til pligterne på de hjemlige strande. Og hånden på hjertet: det er også skønt at gense ‘sit eget’.

Scheelsminde

Madklubben havde valgt at donere de opsparede beløb til en festlig lørdag aften på Hotel Scheelsminde. Besøget indledtes med et besøg i vinkælderen, hvor de velskænkede vinprøver på de tomme maver bevirkede et lystigt udgangspunkt for aftenen. Menuen bød på fem retter – ikke store ganske vist – men særdeles velsmagende. Og fortsættelsen af vinsmagningen gjorde sit til, at det blev en festlig aften. En lille dans blev det også til – ja, og da der også var et bryllupsselskab… Læs mere »Scheelsminde

Lindholm Høje

Madklubbens udflugt gik i år til Aalborg med besøg på Lindholm Høje og ‘Kroferie’ på Hotel Scheelsminde. Smukt er der på højene, hvor man ligefrem kan føle vikingetidens brus i kombination med den smukke udsigt over Limfjorden og det grønne land. Hvor har de i de svundne tider valgt dette smukke sted med omtanke. En særlig glæde var det for mig at møde en tidligere god veninde fra Filharmoniske kor. Det skal heller ikke forbigåes, at hele holdet – efter… Læs mere »Lindholm Høje

Kronprinsebryllup

Jeg tog 888-bussen til Ebeltoft, og fik derved lejlighed til en gåtur gennem en festlig flagsmykket København. De blev dog ikke flaget for min skyld – men for kronprinsebrylluppet, der skulle finde sted senere på dagen. Jeg gik fra Nørreport til Hovedbanen – næsten samme rute, som køreturen skulle følge. Vel ankommen hos Herdis blev der budt på en tre-retters menu med pligt til at overvære TV-dækningen af brylluppet – fra den kirkelige handling kl. 16 til brudevalsen kl. 24.[23:29]

Tivoli

Egentlig tog jeg derind blot for at høre en symfonikoncert med Tivolis Symfoniorkester, men ved samme lejlighed fik jeg i tilgift oplevelsen af den gamle have. Det vakte erindringens glæde at tænke på de mange sæsoner i min ungdom, hvor jeg hvert år havde abonnementskort til Tivoli. Dér lagde jeg grunden til min livslange musikinteresse gennem utallige koncerter i koncertsalen og andre steder i haven. Den aktuelle koncert blev ledet af en nyuddannet dirigent, der aflagde diplomeksamen. Programmet var bl.a.… Læs mere »Tivoli

Gråvejrsdag

Vejret blev anvendt til hjemlige sysler, såsom afvaskning af havemøbler og levering af cykel til lapning. Baghjulet er jeg ikke varm på at give mig i kast med selv. Mathias var på sin første solotur med bussen – og farfar – med blå briller – iagttog bag en hæk, at alt gik rigtigt til ved afstigningen. Til min glæde gik han ikke min dør forbi, men kom ind og blev affodret med en god gang cornflakes. Aftenspisning sammen med Drejø-familien… Læs mere »Gråvejrsdag