Spring til indhold

Skøn søndag.

Det er en ekstra gave, når man vågner op til en søndag, der er badet i det skønneste efterårsvejr. Der er ikke andet at gøre end at fatte cyklen og komme ud på skovstierne. Nu kan jeg endda gøre det i fuld fortrøstning om at jeg er ‘up to date’-udrustet med min nye Nokia.

Festdag

Min søns svigermor havde inviteret til 75 års fødselsdag på Drejøvej. Det blev en hyggelig aften i selskab i familiernes kreds. Jeg havde forfattet en lille ode til fødselarens pris. Herligt, når huset genlyder af børneleg. Forindenhavde Birkerødkoret en lille koncert i Bistrup Kirke i anledning af Birkerød kulturnat. Det glædede mig, at Gunnar, Henning og Mathias kom og overværede koncerten.

Ny mobiltelefon

Så kom den med posten – den nye Nokia-mobiltelefon. Fin og uberørt som en jomfru. Andægtigt lukkede jeg kasssen op og med instruktionsbogen for øje fik jeg de elementære funktioner iværksat. Nu forestår et større arbejde med at sætte sig ind i alle de beskrevne finurligheder, som der åbenlyst er et utal af. Til Ellens fødselsdag i morgen fik jeg kreeret en lille sang. Utroligt at det kunne gøres på et par små timer – men resultatet er nok derefter.… Læs mere »Ny mobiltelefon

Fyrværkeribrand

  • af

I går opstod der en eksplosionsagtig brand af katastrofalt omfang i en fyrværkerifabrik i Kolding – nærmere bestemt i forstadsområdet Seest. Hele det omliggende kvarter blev raseret i et unævneligt omfang med totaltødelagte huse. Jeg har familierelationer til Seest, hvor Monna´s søster og mand, samt en datter med familie bor. Efter forgæves at have forsøgt at få fat på dem i telefonen, kontaktede jeg en anden datter, der bor i Sønder Bjert – noget uden for Kolding. Det viste sig,… Læs mere »Fyrværkeribrand

USA-valg

Så er spændingen endelig udløst. Bush vandt overbevisende over Kerry. Valget i USA har stor betydning for resten af verdenen, og de er vanskeligt at bedømme, om dette valg vil give skelsættende forskel fra den hidtidige politik. Mit Halloween-græskar står stadig hver aften med lys i øjne og mund. Det kigger over på Andreas’ på den anden side af vejen. Det bliver også stadig aktiveret. Jeg er nok nødt til at ‘holde skansen’, indtil genboerne giver op!

Mobiltelefon

Så har jeg haft min premiere med en større bestillig via Internettet. Det gik nu ret smertefrit med købet af mobilen og abonnementet hos Telmore. Det bliver en Nokia 3310, og som telefonnummer har jeg valgt 29 93 31 10. Det har – som mit hjemmenummer – den huske-egenskab, at de fire sidste cifre indikerer min fødselsdag. Jeg håber at have telefonen i løbet af et par dage.

Alene

Så er Herdis bragt til Ebeltoft-bussen efter en god weekend her i Allerød. Og jeg er ladt ene tilbage med resten af fødselsdagslagkagen til trøst. Søde Haloween-mails fra Lotte i USA har krydret interessen for det spændende valg derovre. Status mellem de to kandidater Kerry og Bush er på nuværende tidspunkt fifty-fifty. Det er overraskende, at stemmeprocenten ved præsidentvalg normalt ikke er højere end 50.

Fødselsdag

  • af

Så blev det den 77´ fødselsdag. Herdis gjorde dagen festlig for mig fra morgenstunden. Gode gaver prydede morgenbordet. Vi fejrede dagen med et besøg på Louisiana, hvor der var en interessant udstilling om `Blomster som Billede´ – med bl.a. værker af Monet, Picasso, van Gogh og Nolde. En særdeles interessant udstilling. I det hele taget var besøget en dejlig oplevelse – både udstillingen og en travetur i det solskinnet ved Øresund. Tænk at det skulle blive så flot vejr på… Læs mere »Fødselsdag

Halloween

Denne aften falder som bekendt sammen med min fødselsdag. Hvor uhyggelig baggrunden for dagen ellers er med spøgelser og lignende, så havde jeg en dejlig aften (selv om det var dagen før) sammen med min nærmeste familie – næsten fri for al uhygge. Vi fik sushi’er til middag – en ret, som jeg aldrig før har stiftet bekendtskab med – men hvor var den spændende. Jeg fik en dejlig gave fra Drejøfamilien: et gavekort til det nye operahus. Herdis har… Læs mere »Halloween

Sofaen sprang på mig…

Så kom Herdis – og så kom der gang i sagerne. Allermest havde jeg fra morgenstunden lyst til endnu en lur i dynerne – men sådan skulle det ikke være. Efter afhentning i Valby er det gået slag i slag – i en stadigt forhåbning om, at ‘sofaen skulle springe på mig…’. Men tidspunktet er efterhånden blevet stadig udsat – så nu er vi ved god borgerlig sengetid, og så kan man jo gøre sig sine forhåbninger.