Så er der gang i stavene. Jeg agter at lade dem være et fast indslag i min daglige træning. I disse to første dage har jeg gået et par km med dem – og med godt resultat. Man bliver træt i armene af at gå.Ellers har jeg været i byen for indkøb iført rygsæk. Aldrig før har jeg tænkt over, hvor tungt rugbrød, mælk og andre fornødenheder vejer til.
Erfaring fra dagens genoptræning gjorde det helt klart for mig, at jeg måtte selvtræne med stavgang. Det er en disciplin, hvor man træner både ben, arme og krop. Jeg smedede, mens jernet var varmt og gik direkte ned i sportsforretningen og købte et sæt stave af passende længde. Nu vil jeg kunne observeres i min nærmeste omegn i rask tempo med disse hjælpemidler.
Efter de festlige dage hos Herdis måtte jeg nu hjem til den barske virkelighed med hvad den byde på af træning og traveture. Det blev dog en længere tur denne gang. På grund af at Molsfærgen var sejlet ind i broklappen, måtte buspassagerene først til Århus og derfra til Odden. Turen kom til at tage 7-8 timer.
Så blev det atter normale forhold efter den dejlige fødselsdagsfest på Mols. Måske lidt tomhed som reaktion efter festlighederne. Selv huset føltes tomt efter at Lene og Kristian drog af.
Så fik Herdis endelig afviklet sin fødselsdag i det skønneste forårsvejr. På grund af min ‘prop’ var jeg jo den kedelige årsag til, at arrangementet blev udsat fra den oprindelige dato i januar. Men nu behøvede vi ikke at frygte sne på de snørklede mols’ske veje.Det var en fin fest på Holmgård midt på Mols med 65 deltagere fra Herdis’ forskellige vennekredse, familie, kolleger, seminariekammerater og madklubsvenner. Herdis blev hyldet i taler, sange og festlige optrin.Jeg klarede uden besvær strabadserne… Læs mere »Herdis fødselsdagsfest
Nu skulle det afprøves Er jeg i stand til at cykle? På den stille vendeplads foran Herdis’ hus er der de mest ideelle forhold til sådanne forsøg. Med hendes hjælp lykkedes det – oven i købet i første omgang.Lene og Kristian kom på besøg for at være med i fødselsdagshalløjet i morgen
Aldrig så snart hjemmehjælperen var ude af døren, før jeg greb rygsækken og satte kursen direkte mod Ebeltoft. Efter den sædvanlige busrejse blev jeg på vanlig kærlig vis modtaget med alle tegn på gæstfrihed i det jyske.
Jeg modtog budskab, om at ægtemanden til en af mine veninder – fra min allerførste feriebarndom i Nordjylland – er afgået ved døden. Parret besøgte mig så sent som i februar måned under mit ophold på sygehuset i Esbønderup. Det var en enorm stor overraskelse for mig at se dem, idet bekendtskabet i de senere år mest havde været gennem brevveksling. Besøget medførte en interessant udveksling af minder fra de tidlige år. En af de oplevelse man kan husker længe.
Der er en fordel ved at skrive de udestående aktiviteter op, og det er at man motiveres til at gå i aktion og ikke bare udsætte – fra dag til dag og fra uge til uge. Jeg fik allerede i dag lavet en aftale med ørelægen om en konsultation. Det bliver dog først om en måneds tid.Jeg tror, at det er en afledet funktion af det gryende forår. Nu får sollyset energien til at vende tilbage.