Spring til indhold

Stroppetur

Efter den sædvanlige stroppetur med deraf følgende udmattelse tog jeg den lange vej med busser og tog til Ebeltoft. Den sidstnævnte præstation er nærmest en fortsættelse af den første – specielt en fredag – så det er en udmattet fyr, der får en hjertelig og varm velkomst hos Herdis efter en lang og hærdende træningsdag.

Stamtavle

Min bror Jørgen var her i dag medbringende sit program med familiens aner ført temmelig langt tilbage i tiden. Det er et vældig interessant emne, han dér har fået fat i ved en gymnastikkammerats hjælp. Jeg vil nu studere det nærmere, men passe behørigt på. at jeg ikke bliver bidt af den samme bille.Hans næste skridt er at få styr på vores fars søskende.

Bilkørsel

I forbindelse med dagens lægebesøg fik jeg bl.a. hans accept med hensyn til genoptagelse af bilkørsel. Dermed har jeg opnået endnu en af de ‘borgerlige rettigheder’, som jeg mistede som konsekvens af min sygdom. Det er nu min plan på forstandig vis, at genvinde kørefærdighederne gradvist ved øvekørsel her i nærområdet. En bivirkning er, at jeg nu igen kan ærgre mig over de håje benzinpriser. Det har jeg været forskånet for i fem måneder.Endvidere blev der taget blodprøve med henblik… Læs mere »Bilkørsel

Hverdagssysler

Jeg ved ikke, om det er noget særligt at skrive hjem om, men dagen er gået med vask, vand på fyret samt det almindelige, daglige træningsprogram – som kulminerede med den obligate stroppetur på Lyngehus.

Ørelæge

Så har jeg været til ørelægen og fået hørelsen målt i alle ende og kanter. Jeg fik bekræftet udsagnet ‘du kan ikke høre en skid’. Den er gal med begge ørene – nogenlunde ensartet Falder meget brat ved højere toner. Jeg har bestilt et sæt høreappater ved samme lejlighed hos lægen. Med tilskud fa amt bliver det en overkommelig udgift, idet det faktisk er hellt gratis. De kan afhentes ved en konsultation 10.juni kl. 14.15. Så må jeg håbe, at… Læs mere »Ørelæge

Solrig træning

En rigtig varm maj-sommerdag. God til alskens træning. To lange cykleture gik henholdsvis til Lynge og Ravnsholtskoven, Jeg føler store fremskridt – specielt når det er sådant et vejr. Igen i dag har Anne budt på på en hyggelig familiemiddag

Regntunge skyer

Den ganske dag var våd og klam med øsregn fra morgerstunden. I min tidlige opvågning påtænkte jeg at foranstalte en længere cykeltur med vandflaske og alt det dér. Men ak – det blev kun til drømmen derom. Alt var vådt i vådt.Dog klarede det gevaldigt op i de sene eftermiddagstimer, så jeg fik da i nogen grad kompensation for den manglende morgentræning.Aftenen tilbragtes sammen med Kok-familien på Drejøvej – bl.a. med et referat af den seneste SiarWars-film , som Mathias… Læs mere »Regntunge skyer

Atter telefonforbindelse

Efter i næsten 2 uger at have være telefonløs, blev problemet.hurtig løst her til morgen. Det viste sig at være en fejl på centralen. Så nu er forholdene blevet normaliseret, og freden afbrydes atter af den velkendte høje kimen, når der er en ‘rotte i fælden’.

Halvrund fødselsdag

Til lykke til Henning – min søn – der i dag fylder 45 år. Uforståeligt at der allerede er gået så mange år, siden Monna og jeg kunne få vort ønske om en arving realiseret. Det skete på fødekliniken på Aalborg Sygehus Nord. Vi havde inden da haft flere aborter, så vi håbede inderligt, at det denne gang måtte lykkes. Omstændighederne fremgår tydeligt af den serie ‘bulletiner’, som vi jævnligt sendte til de spændte familier, som boede i København. Serien… Læs mere »Halvrund fødselsdag

Frokostforberedelser

Jeg har hovedsagelig koncentreret mig om forberedelserne til ‘gutternes’ besøg i morge. Det stiller jo sine krav til det kulinariske.