Spring til indhold

2010

Snedriveri

Jeg er stadig låst inde her i Ebeltoft pga. snemængder og glatte veje. Man kan måske nok føle sig lidt hjemløs, når sindet er på vej til hjemmet, mens kroppen er fastlåst i Ebeltoft. Der er forskel på at feriere og være fanget af vejret. Men det må understreges, at det er et ophold under absolut privilligerede forhold

Tålt ophold

Vejrguderne viste sig ikke, at være min hjemrejse til Allerød nådig. Sne i store mængder gjorde vejene her i Jylland ufarbare. Jeg forstod. at forholdene ikke var slet så drastigste på Sjælland. På det grundlag valgte jeg den sikre løsning, at udsætte afrejsen til bedre føre.Heldigvis har jeg kunnet få såkaldt ‘tålt ophold’ her i Ebeltof

Pseudo-sol

Så nærmer slutningen på juleferien sig. Der er planlagt afrejse i morgen. Pakket er de diminutive ejendele – forøget med bløde gaver. Det hele skulle gerne kunne medtages i bukse- og frakkelommer. Det er fint solskinsvejr, der lidt arrogant dækker over udsigterne til den kommende og tilsyneladende langvarige kuldeperiode.Herdis starter sin travle sæson med square-dans

Vintersol

I det let snedækkede landskab – og den strålende vintersol – fik vi en lille travetur efter de sidste dage, hvor glathed forhindrede gåture for svæklinge med svækkede ben.Mon vi skal til at mærke de lysere tider?

Terrorangreb

I går var der terrorangreb på Jyllands-Posten’s tegner, Kurt Vestergaard. Han tegnede for 4 år siden – sammen med en række andre karrikaturtegnere – profeten Muhammed. Siden den tid har Vestergaard været efterstræbt af yderliggående islamister. Der er udlovet en dusør på 5 mio. kr på hans hoved. Det lykkedes for tegneren at bringe sig i sikkerhed i et indvendigt sikringsrum. Et 5-årigt barnebarn overværede overfaldet.Gerningsmanden er en ung mand fra Somalia.

Godt nytår

Jeg ønsker mulige læsere af min blog et godt nytår. Jeg agter også i det nye år at fortsætte med denne terapi med at frembære tanker og synspunkter om livet i forskellige faser.Nytårsdag er ellers en stille dag med et traditionelt højdepunkt som er koncerten fra Wien,Senere skal vi naturligvis høre statsministerens nytårstale, der bliver Lars Lækkes første, og er afventet med en vis spænding.