Spring til indhold

oktober 2009

Kørekort

Jeg var hos lægen for at få fornyet kørekortet. Det gik glat igennem med syns- og høreprøve. Derudover forskellige gymnastiske prøver, både for lægeme og sjæl. Nu må jeg kontakte kommunen for selve kortet. Så kan jeg også det næste år hjælpe mig selv med indkøb o.lign. En god frihed.Ritt giver Thorning en ordentlig én på kassen lige før sit exit i det politiske liv.

Genforening

Det er nu rart at gense familien i Allerød efter den gode, jyske ferie og konsratere, at livet dér er gået videre uden min mellemkomst.

Bus-retur

Så kom hjemturen med 888. Herdis gelejdede mig op på skibet. Overgangen til bussen forløb gnidningsfrit, og i Vslby tog Anne imod. Man er privilligeret. Bliver behandlet som en postpakke – måske anbefalet?

Boeslum strand

I det fine vejr gik søndagsturen til stranden ved Boeslum med en lang travetur langs kysten. Der er en flot udsigt med øen Hjelm som et markant fixpunkt. Det fine solskinsvejr bidrog til, at turen blev en god oplevelse.

Løgumkloster

Turen gik nordpå, først til Møgeltønder, hvor vi kiggede ind i den interessante kirke. Derpå kunne slottet ses udefra. Fra den lille by kørte vi til Møgeltomder, som jo isintid var kendt for sit kloster. Der er stadig rester af klosteret – men især kirken er seværdig i sin enkle opbygning med mursten som eneste udsmykning. Vi var også et smut inde i refugiet, hvor man kan finde hvile for dagligdagens besværligheder.På den vider færd søgte vi ud til kysten.… Læs mere »Løgumkloster

DanfossUniversity

Vi kørte tværs over Sønderjylland til Als, hvor vi i udkanten af Sønderborg fandt Ulkebøl kirke, hvor min fafar i sin tid blev døbt.Herfra gik turen til Nordborg, hvor Danfoss har til huse. Det nye University er særdeles interessant, og drager børn og unge ind i videnskabernes verden.Hjemturen forløb forbi Søndeborg slot, Dybbøl banker og mølle, samt Gråsten slot, hvor vi aflagde et besøg i parken.

Sort sol

Ferieturen gik sydpå. Først til Tønder, hvor vi kunne beundre den statelige, udskårne træfigur, der forestiller Kagmanden. Det var i ældre tid en herre, hvis job, det var, at holde justits blandt de løsagtige piger. Kagmanden står på byens torv, og lige derved er kirken beliggende, Det er en interessant kirke med mange epitafier over tidligere berømte borgere.Dagens endemål var Rudbøl, tæt ved grænsen. Her skulle vi overnatte to nættter. Ved aftenstid kørte vi sydpå over grænsen og en halv… Læs mere »Sort sol

Ferieplanlægning

Fødselsdagsgaven til min 80-årsdag fra Herdis var en kroferie. Den har nu stået ‘stand-by’ i to år, men nu ser det ud til, at den kan aktiveres. Vi studerede krotilbud på Nettet og blev enige om en tur til det sønderjyske. Resten af dagen gik med forberedelser til denne udflugt.

Familietræf

I dag havde vi besøg af tre Herdis’ søskende, ved disse lejligheder går snakken lysteligt ikke mindst om de gamle ungdomsdage i Vendsyssel.

Gæste-forberedelser

Pille hummerhaler er en slidsom tjans, der er hård ved fingrene. Men trøsten er, at det er en god ingrediens til en spændende forret. Bagefter kan man slappe af ved afstening af vindruerne til efterretten. Men det varer ikke længe, inden man finder sig i samme rolle, som Jens Vejmand, der gør de hårde sten til brød.