Spring til indhold

2005

Min ‘feriesøster’ Gudrun

Dagen har stået i klipningens tegn. Jeg fik brev fra Gudrun, som er datter af min første ferieværtinde Kathrine på Nr. Skovsgaard. Hun er på min alder og supplerer mine optegnelser med en del interessante oplysninger fra den herlige periode i min barndomstid. Jeg var 7½ år, da jeg første gang trådte ud i den store verden på egen hånd.

Hilsen fra Antarktis

Leif – en af kammeraterne fra Birkerødkoret – er på krydstogt i de allersydligste farvande. Med den russiske skib ‘Kapitan Khlebnikov’, der er bygget som isbryder. Han sender mails hjem om sine fantastiske oplevelser i de helt spetakulære omgivelser, med isflager, hvor det vrimler med kejserpingviner. Hvor må det være spændende!

Tilbage til virkeligheden

Så er juleferien til ende, og turen går tilbage til Sjælland. Det var fint vejr hele vejen, og trafikken var minimal. Om aftenen begyndte korarbejdet igen. Med stor oprimisme tog vi fat på ‘Fynsk Forår’.

Mindegudstjeneste

Efter en ganske lang nattesøvn gik vi for alvor i gang med det nye år. Den store, nationale og internationale katastrofe blev markeret med en officiel mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke.

Første dag i 2005

Nytårsdag er man traditionelt altid noget slap i koderne. Men vi overværede da nytårskoncerten fra Wien.Om eftermiddagen tog vi en herlig tur langs havnen ud til den anden ende af Ebeltoft for at hjembringe Herdis’ efterladte køretøj. Statsministeren holdt sin nytårstale, der udelukkende var præget af katastrofen. Han opfordrede til, at alle partier afholdt sig fra partipolitik i denne situation.