Spring til indhold

december 2005

DVD

  • af

Jeg har overtaget en DVD-afspiller fra Anne og Henning. De er i front med den nyeste teknologi, og har naturligvis anskaffet det allernyeste inden for området. Ja, så har jeg fordelen ved at ligge i baghjulet med det tekniske fra den næstsidste version. Men for mig betyder det et kæmpeskridt fremad på teknikkens tornebestrøede vej.Nu må jeg se om jeg kan få teknikken til at fungere. Det er efterhånden ikke min stærke side mere.

Pebernødder

  • af

Efter en temmelig uvirksom dag – dog med en travetur til den stedlige hovedstad i det ret gode vejr – var det hyggeligt at få lov til at være med i den ‘drejø’ske’ julehyggeaften med bagning af pebernødder. Oven i købet vankede der en delproduktion til hjembringning til min lille husholdning.

Vintersol

Solen skinner fra en skyfri himmel. Dejligt ser det ud indefra – men hamrende koldt er det, når man kommer på cyklen, selv med fingervanterne på. Det blev dog til en cykletur på *Herdis cykel’ – men også til en travetur i omegnen.

Valkyrien

Det viste sig at blive en travl og indholdsrig dag. Først var der mødet med ‘Firbanden’, som denne gang fandt sted hos Torben i Værløse. Det blev indledt med et besøg på Værløse Museum, hvor der er arrangeret en permanent udstilling med udstyr og historie i forbindelse med den lokale ugeavis, ‘Kaj’s Avis’. Det er en interessant historie om Kaj, der i 60 år har forsynet værløseborgerne med nyheder og reklamer i sin avis, som han egenhændigt har både redigeret… Læs mere »Valkyrien

Driverdag

Tænk! En dag, hvor man ingenting har skullet – og ingenting har lavet. Derfor er det måske uretfærdigt, at der midt i driveriet indløb en invitation fra en veninde til en generalprøve i morgen på Wagners ‘Valkyrien’ på den nye opera. Det bliver i fortsættelse af samværet med ‘gutterne’.

Finis ferie

Så er den lille vinterferie ultimativt til ende, I morges kørte jeg Herdis ned til stationen i øsende regnvejr. Resten af dagen er gået med vask af fereietøjet og med at lægge de sommerlige tøjgenstande til hvile i diverse skuffer og skabe. Momstro der bliver lejlighed til endnu en ‘sommerforlænger’ efter nytår? Det gik jo overmåde godt denne denne gang.

Afslapning

Søndagen gik med at få orden på kufferter og med at finde os selv i det væsetlig koldere klima, som er så udpræget på disse breddegrader.

Airport

Det er imponerende, hvor fine motorveje, tunneler og broer, der er på Gran Canaria, når man i øvrigt betænker, hvor bjergfyldt, ufrugtbart og gold, der i hvert fald er på sydøen.Ligeledes forbløffes man over lufthavnen, der måske ikke helt når op til Kastrups siørrelse – men det er næsten lige ved. Forklaringen er turister, der kommer derned i hobetal. Lystavlerne vidner om den store turiststrøm. Afgang følger efter afgang med kort afstand. Til Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og England. Solhungrende… Læs mere »Airport

Travetur

I dag var det næsten for koldt til at ligge ved pool’en. Derfor travede vi endnu engang nedad de stejle veje og trapper. Denne gang til den lille – men meget driftige havn. På hjemvejen fik vi endnu engang lyst til en hjembragt, stegt kylling. Det blev en herlig stemningsfyldt afskedsmiddag,. Fra terrazzen kastede vi et sidste blik ned over den med tusindvis af lamper oplyste by, inden vi efter at have pakket kufferterne gik til ro som afslutning på… Læs mere »Travetur

Flere tasker

Endnu en god terapeutisk træningstur ned til byen. Vejen faldt ligesom tilfældigt igen forbi det store indkøbscenter, og det skulle vise sig at bære konsekvensen i sig selv, Under tilsvarende omstændigheder som i går, blev det til endnu en selskabstaske – der ligeledes blev billigere og billigere, jo længere man så på den. Vi havde dog et likvidt overskud,så vi kunne spendere en pizza på hjemvejen til spisning ‘hjemme’.