Spring til indhold

oktober 2005

Helge

Min fætter, Helge, er jævnaldrende med mig og jeg har jeg ikke set ham siden barndommens dage. Han er født uden for ægteskab, og blev – som det var almindeligt den gang – opdraget af en barnløs, gift søster til moderen. Som 16-17 årig stak han til søs. Jeg har kun hørt om ham gennem mine brødre, som han har besøgt en enkelt gang for år tilbage.Jeg fik ganske uventet brev fra ham i dag. Han er ugift og barnløs… Læs mere »Helge

Hjem igen

Så forlod jeg Ebeltoft. Pc’en virkede stadig ikke, men jeg håber, at Herdis søger hjælp hos forstandige folk – jeg er ikke kompetent til at gå idn i systemerne. Det var fint vejr på hjemvejen. Danmark ved efterårstide, når det er finest.

Dobbeltfødseldag

Madlubbens trofaste medlemmer, Jette og Mogens, holdt en forenet 2 gange 60-års fødselsdag. Det foregik naturligvis i Marineforeningens hyggelige lokaler. Mogens er en søens mand, der efter at have lagt de lange togter bag sig, har styret Mols-liniens maskineri på færgernes pendlende færd over Kattegat.Det var i alle henseender en hyggelig fest, og specielt indslaget af ‘Slup-koret’ – et herligt kor med mere end 20 mand i matrostøj og med glimt i øjet – hyldede gæsterne med saltvandsprøjtende sømandssange. ‘Slup’… Læs mere »Dobbeltfødseldag

Forsøg med udbedring af pc

Herdis har i den sidste tid haft en række telefonforbindelser med TDC angående hendes problemer med computeren. Desværre har de ikke båret varig frugt. I dag forsøgte Jørgen – en ven af familien – at få den på mærkerne igen. Det var efter hans mening Firewall-programmet, der voldte knuder. Desværre viste løsningen kun at have temporær effekt.

Af sted

Så er det atter på vej til Ebeltoft. Kufferten er pakket med udstyret til Rhin-turen i næste uge.

Outlook-problemer

Herdis har problemer med sit mailsystem, og kan ikke sende mig de vanlige, daglige mails. Disse opmuntrende skrivelser i hverdagen har jeg måttet undvære. Det ligger dog hen i det uvisse, hvad problemet kan skyldes.Jeg pakker og tager til Ebeltoft i morgen, fredag. Dog er jeg ikke kompetent til at hjælpe med at bringe orden i problemet med mailx.

Korminder

Igen i dag er det et solfyldt og strålende efterårsvejr. Næsten for godt til de huslige sysler, der nu en gang er forbundet med at være en enlig fyr. Men der ligger jo en ferierejse forude: turen til Rhinen med den djurslandske Lærerfoening, og så er det om at have tøj og udstyr i orden.Jeg fik besøg af min gamle formand for Birkerødkoret, og vi fik en god, filosofisk snak om livets store emner. Det bringer de gode oplevelser om… Læs mere »Korminder

Eksosrøret

Så fik jeg tidligt på morgenen udskiftet udstødningsrøret på Peugeot’en.Det bragte en hændelse i erindring fra Herdis’ og min campimgtur Norge i sommeren 2000. Udstødninsrøret på min daværende bil var tæret i den grad, at det kom til at slæbe henad vejbanen. Vi måtte straks forsigtig søge ind tpå en vigeplads, hvorfra vi kontaktede SOS i Danmark. Til alt held kom der hurtigt en vejpatrouille, som foranstaltede en nødtorftig reparation ved at binde røret op, og anvise et reparationsværksted temmelig… Læs mere »Eksosrøret

Potteproblemer

Så er nabosengen atter tom, og jeg er ladt alene på godset. Herdis er rejst af sted til Ebeltoft me bussen efter en begivenhedsrig weekend. Der er madklubaften, som jeg desværre må forsømme fra.Min lydpotte er begyndt at larme så forfærdeligt, at det endog trængte ind i min træge hørelse. Jeg har heldigvis fået en værstedsaftale til i morgen tidlig. så jeg håber, at jeg kan få standset larmeriet.

Efterårstravetur

Hvad er bedre på en sådan solfyldt efterårsdag end en god travetur i skoven, som nu bærer tydelige tegn på, at det er ved at være slut på sæsonen.Om aftenen fremvistes i TV en ny og interessant dokumentarfilm om Karen Blixens utrolige liv. Derefter genså vi storfilmen ‘Out of Afrika’ med Meryl Streep i hovedrollen. Det genkaldte mange minder om både vor tur til Kenya for nogle år tilbage – og vort besøg på ‘Rungstedlund’ sidste år.