Hjemmehjælp – udehjælp
Aldrig så snart hjemmehjælperen var ude af døren, før jeg greb rygsækken og satte kursen direkte mod Ebeltoft. Efter den sædvanlige busrejse blev jeg på vanlig kærlig vis modtaget med alle tegn på gæstfrihed i det jyske.
Aldrig så snart hjemmehjælperen var ude af døren, før jeg greb rygsækken og satte kursen direkte mod Ebeltoft. Efter den sædvanlige busrejse blev jeg på vanlig kærlig vis modtaget med alle tegn på gæstfrihed i det jyske.
Jeg modtog budskab, om at ægtemanden til en af mine veninder – fra min allerførste feriebarndom i Nordjylland – er afgået ved døden. Parret besøgte mig så sent som i februar måned under mit ophold på sygehuset i Esbønderup. Det var en enorm stor overraskelse for mig at se dem, idet bekendtskabet i de senere år mest havde været gennem brevveksling. Besøget medførte en interessant udveksling af minder fra de tidlige år. En af de oplevelse man kan husker længe.
Der er en fordel ved at skrive de udestående aktiviteter op, og det er at man motiveres til at gå i aktion og ikke bare udsætte – fra dag til dag og fra uge til uge. Jeg fik allerede i dag lavet en aftale med ørelægen om en konsultation. Det bliver dog først om en måneds tid.Jeg tror, at det er en afledet funktion af det gryende forår. Nu får sollyset energien til at vende tilbage.
Under min langvarige periode med manglende mobilitet er der efterhånden så mange ufærdige sager, der har hobet sig op, at det næsten virker uoverskueligt. Det har været oplagt at udføre en liste over forefaldende opgaver. Der er nok at tage fat på.
Det gode vejr inspirerede til et par lange traveture i træningens navn. Og hvor det markes i trætheden om aftenen. Aftenspisning sammen med Drejø-kokkerne.
Nu er der vist alvor. Foråret er kommet – forhåbentligt for at blive. Solen skinner og det er varmt, så man kan kaste frakken.Alt ånder lys og lykke på denne dag – men skattevæsenet forstår at glædestræerne ikke vokser ind i himlen. I postkassen fandt jeg til morgen en selvangivelse med krav om et større femcifret beløb som restskat. Så står den på vandgrød det næste halve år.
Min bror Jørgen er ved ar blive bidt af slægtsforskning. Han har truffet en særdeles vidende person inden for den interessante hobby. Denne mand har foreløbig kunnet finde Jørgens nærmeste aner
Håret vokser tilsyneladende kraftigt uanfægtet de øvrige livsens skrøbeligheder. Nu fik jeg det grundigt studset i forbindelse med en frisk travetur til byen.
Dagen bød igen på hård træning. Bl.a. en lang tur med stavgang ud til Uggerløse kirke. Lea anbefaler, at jeg forsigtig forsøger mig med øvelser på en rigtig cykel med lavtstillet sadel.
Efter en oplevelsesrig weekend gik det igen hjem til Allerød.Rejsen foregik uden vanskeligheder – det er snart rutine.Jeg forsøgte pr. telefon at kontakte et par tidligere kormedlemmer, som jeg ikke traf til festen. I den forbindelse kom jeg i en udbytterig snak med Inge fra Gistrup.